Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Adgang og optagelsesprøver

Hvordan du kommer i gang med dit valg af erhvervsuddannelse afhænger af din alder og baggrund, samt om du opfylder adgangskravene.

Hvordan kommer jeg til optagelsesprøve?

Du skal være tilmeldt en uddannelse og være indkaldt til prøven for at kunne deltage i optagelsesprøven.

Du søger ind på din ønskede uddannelse via optagelse.dk, hvorefter vi indkalder dig til prøve og/eller samtale.

Det er vigtigt, at du skriver alle dine kontaktdetaljer, når du udfylder ansøgningen på optagelse.dk.

Prøvernes niveau, indhold og varighed

Niveauet på optagelsesprøverne svarer til folkeskolens 9.- klasseprøver i henholdsvis dansk og matematik. Både dansk- og matematikprøven varer hver to timer og bedømmes bestået/ikke-bestået af én censor.

Danskprøven består af tre dele, herunder læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling. Matematikprøven er skriftlig og omfatter ni forskellige opgaver.

Praktisk i forbindelse med prøven

Vi anbefaler dig at komme i god tid.

Prøven skal besvares på papir, så du skal medbringe skriveredskaber. Til danskprøven kan du låne en retskrivningsordbog. Til matematikprøven udlåner vi lommeregner og formelsamling.

Har du IT-rygsæk eller behov for andre IT-hjælpemidler til eksamen, så kontakt vores hovedmail på eucsj@eucsj.dk hurtigst muligt inden prøvens afholdelse.

Prøverne er skriftlige, og opgaverne retter sig fagligt mod imod erhvervsuddannelserne.

Hvis du består prøven/prøverne, vil du snarest få et optagelsesbrev med startdato og diverse praktiske oplysninger. Hvis du ikke består prøven/prøverne, vil du blive kontaktet af en studievejleder.

Hvordan kommer jeg til samtale?

Du søger ind på din ønskede uddannelse via optagelse.dk, hvorefter vi indkalder dig til samtale.

Hvis du opfylder karakterkravene, men er erklæret ikke-uddannelsesparat skal du kun til en samtale.

Denne indkaldelse kommer på den mailadresse, som du har skrevet i din ansøgning. Det er vigtigt, at du skriver alle dine kontaktdetaljer, når du udfylder ansøgningen på optagelse.dk - oftest er kommunikationen til dig fra EUC Sjælland via din mail.

Samtalens indhold

Alle skal til en sådan samtale, uanset om man opfylder karakterkravene eller ej.

Når du kommer til samtale på EUC Sjælland er det for at afdække dit faglige potentiale og interesse for faget.

Samtalen bør som minimum afdække følgende forhold om dig:

  • Motivation for at gennemføre uddannelsen og lyst til læring
  • Generel viden om de krav og forventninger, der er knyttet til at gennemføre en erhvervsuddannelse
  • Selvstændighed og ansvarlighed, herunder om eleven kan tage initiativ til at løse opgaver
  • Mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær
  • Samarbejdsevner
  • Respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker

Som udgangspunkt kan du, hvis du har 02 i både dansk og matematik, blive optaget. Men i samtalen med dig, bliver der lavet en helhedsvurdering af resultatet ved prøven og samtalen, hvor det bliver afklaret, om det er den rigtige uddannelse for dig. Du kan kun i helt særlige tilfælde optages på en erhvervsuddannelse uden at have bestået prøven.

Godt at vide

  • Hvis du ikke opfylder karakterkravene, skal du komme til optagelsesprøve
    Har du ikke bestået henholdsvis dansk og matematik med minimumskarakteren 02, skal du til en optagelsesprøve. Desuden vil du blive indkaldt til en afklarende samtale.

    Hvis du opfylder karakterkravene, men er erklæret ikke-uddannelsesparat
    Er du under 25 år og erklæret ikke-uddannelsesparat, skal du til en samtale på EUC Sjælland. 

SPØRGSMÅL? KONTAKT ELEVADMINISTRATION