Spring navigationen over og gå direkte til indhold

SKILLS

På EUC Sjælland tager vi håndværkertalent alvorligt, og vi sender derfor stolt vores talenter til nationale og internationale Skills-mesterskaber.

Med et dedikeret talentforløb, fagligt stærke talenttrænere og gode fysiske rammer for træning klæder vi vores dygtige elever på til at kunne konkurrere blandt Danmarks bedste, unge håndværkertalenter.

DM I SKILLS 


DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere, hvor de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.

Med et dedikeret talentforløb med fagligt stærke talenttrænere og rammer for træning, klæder vi vores bedste elever på til at kunne konkurrere blandt Danmarks bedste, unge håndværkere.

.. Og hvert år sender vi stolt vores talentfulde elever med til DM i Skills, og vi hepper på dem hele vejen!

Hvordan ender man som deltager i DM i Skills?

Første skridt: Skolemesterskaberne

For at nå hele vejen til DM i Skills, skal du dels udtages af en talenttræner, og dels skal du først deltage i skolemesterskaberne inden for dit fag.

I skolemesterskaberne konkurrerer du mod dine kammerater på skolen, der også er blevet udtaget til konkurrencen i samme fag. Hvis du vinder konkurrencen eller bliver nummer 2, kommer du videre til regionsmesterskaberne for dit fag.

Andet skridt: Regionsmesterskaber

Til regionsmesterskaberne konkurrerer du mod dygtige elever fra andre erhvervsskoler i Region Sjælland - stadig inden for samme fag.

Hvis det er dig, der vinder regionsmesterskaberne, så kommer du direkte videre til DM i Skills. Her skal du konkurrere mod de dygtigste unge fra hele landet inden for dit fag.

Du kan læse meget mere om DM i Skills og de andre Skills-mesterskaber på SkillsDenmark.dk.

Skills Stafet

Alle 8. klasserne i EUC Sjællands opland får også lov at dyste og opleve håndværk til  det årlige Skills Stafet, hvor alle de lokale erhvervsskoler viser fagene frem på sjove og anderledes måder. Skills Stafet-finalen afholdes under DM i Skills.

John Norman, direktør på EUC Sjælland

"Vi vil gerne understøtte de mange håndværkertalenter, som vi har på EUC Sjælland, og give dem de bedste betingelser for at blive endnu bedre"

DM i Skills 2024

I 2024 sendte vi 6 dygtige talenter til DM i Skills.