Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Matematik A – Programmering B

Robotterne vinder mere og mere indpas i samfundet. Mange har allerede inkluderet dem i husholdningen – fx robotstøvsugeren og robotplæneklipperen. De er hjælperobotter, der gør tilværelsen lidt enklere. Fx gør de en stor forskel inden for hjemmeplejen og i sundhedsvæsenet.

Måske har du ambitioner om at blive robotteknolog? Og være med til at udvikle de komplicerede elektroniske systemer, der styrer robotterne?

3 lærerige år med

✔ Innovation

✔ Fællesskab

✔ Nysgerrighed

Et rigtig godt sted at starte er på HTX Næstved med MatPro-studieretningen - her udvikler du nemlig dine evner til at tænke logisk. Og du får en masse viden, som du lærer at teste i virkeligheden.

På matematik A opnår du forståelse for matematiske metoder, teorier og modeller. Du lærer at udføre matematiske ræsonnementer og beviser og får træning i at løse matematiske opgaver med relevans for fx teknologi og naturvidenskab.

På programmering B lærer du om alle sider af programmering - fra brugen af programmeringssprog til konkret udvikling af et program.

Du bliver præsenteret for mindst ét programmeringssprog - fx Python, Javascript, SQL eller C, og udvikler på den måde din forståelse for sproget ved at eksperimentere med varianter af enkle programmer.

Med MatPro kan du ud over robotteknologi også læse videre inden for computer science, matematik og mechatronics og mange andre spændende videregående uddannelser. Du skal ikke beslutte dig lige nu. Vælg det, der interesserer dig mest, så løser det andet sig senere. Og vi skal nok hjælpe dig, hvis du har brug for det.

Valgfag

  • Engelsk A
  • Kemi A
  • Samfundsfag B
  • Filosofi C
  • Mediefag C
  • Statistik C
  • Tysk fortsætter C  

Du vælger ét valgfag på A- eller B-niveau og et på C-niveau.

 

Sådan er studieretningen

Studieretningen er for dig, der gerne vil forstå den teori, der er ligger bag udviklingen af tekniske systemer i det moderne samfund. 

Du kommer til at arbejde med avancerede matematikprogrammer, have fingrene i et motherboard og programmere en robot til at udføre strømlinede arbejdsopgaver. Dine undervisere formidler teorien og metoderne på en levende og praksisorienteret måde, og så står de bag dig, når du efterfølgende afprøver det hele i praksis - det er nemlig noget, du kommer til at lære rigtigt meget af.

Emner på studieretningen

  • Matematik A
    - Regningsarterne - rødder, ligninger og numerisk værdi

    - Geometri, trigonometri samt analytisk plangeometri

    - Regning med vektorer i plan og rum

    - Funktionsbegrebet - brug af variabler

    - Bestemmelse af en forskrift og opstilling af modeller

    - Grænseværdi, kontinuitet, differentiabilitet

    - Stamfunktioner og afledede funktioner

    - Vektorfunktioner

    - Grundlæggende differentialligninger

  • Programmering B
    - Programmeringssprog, herunder data- og kontrolstrukturer

    - Programdele og biblioteksmoduler

    - Arbejdsgange og systematik i programmeringsprocessen

    - Abstrakte programmeringsbeskrivelser og dokumentation

    Hvis du vil vide mere om de enkelte fags indhold, eksamener mv., så dyk ned i fagenes læreplaner HER

Hjælp og vejledning

HTX Næstveds studievejleder Lea Bülow-Jensen kan hjælpe dig med dine spørgsmål til de forskellige studieretninger på HTX Næstved og dine muligheder for at læse videre. Hun kan også hjælpe dig, hvis du ønsker at skifte studieretning. Har du spørgsmål til SU, er det også Lea, du kan tage fat i.

Derudover kan Lea hjælpe dig med at organisere hjælpemidler som it-rygsæk m.m. 

Vejleder

Rektor