Det er ikke nødvendigt at tage til maskinmesteruddannelsen på Teknika i Lyngby for at starte på uddannelsen som maskinmester. For første del af uddannelsen kan nemlig tages hos os i Næstved, ZBC i Slagelse eller EUC Nordvestsjællands adresser i Holbæk og Kalundborg.
Forløbet hos os varer 3 semestre (9 måneder). Fra 4. semester tages det resterende uddannelsesforløb i Kalundborg, Lyngby eller i Sisimiut, Grønland. Du vælger selv, hvor du ønsker at fortsætte uddannelsen.
Forløbet er for dig med en gymnasial baggrund som STX, HTX og HHX og uden relevant håndværksmæssig erfaring.
Vi henviser til Teknika for mere information om maskinmesteruddannelsen.
Hvad laver en maskinmester?
Som maskinmester har du mulighed for at arbejde med drift og vedligehold inden for en bred vifte af brancher fx medicinalindustrien, hospitaler, solfanger- og vindmølleanlæg samt spildevands- og rensningsanlæg.
Derudover kan en karriere som maskinmester føre dig til skibsfart, forsyningssektoren, offshore-industrien, service og rådgivning, elnettet, bygge- og anlægsbranchen, salg, ledelse samt optimering og udvikling af processer og tekniske systemer.
Vidste du, at maskinmesteruddannelsen også er en lederuddannelse? Efter endt uddannelse kan du ende i roller som miljøchef, projektleder, teknisk chef, energirådgiver, maskinchef eller drift- og vedligeholdelseschef.
Emner på forløbet:
- El
- Motorlære
- Svejsning
- Pneumatik
- Drej og fræs
- Arbejdsmiljø
Tilmelding
Hvis du vil tilmelde dig vores maskinmesterforløb, skal du søge ind på Teknikas maskinmesteruddannelse. De vil sørge for, at du starter i Næstved.
Søg ind via