Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Dit forløb på EUD

Med en erhvervsuddannelse kombinerer du det praktiske og det teoretiske. En god fremtid er nemlig ikke kun noget, man læser sig til. Med erhvervserfaring fra første dag, er et håndværk det sikre valg, du kan bygge videre på hele livet.

På denne side kan du se, hvordan du starter på en erhvervsuddannelse, når du kommer direkte fra grundskolen (grundforløb 1), fortsætter på din valgte uddannelsesretning (grundforløb 2) og herefter kommer videre på hovedforløbet. Vi har formet det som en tidslinje for dig.

Ved du allerede, at du vil starte på en specifik erhvervsuddannelse, såsom tømrer, elektriker eller frisør? Så hop direkte ned på uddannelsesretninger på grundforløb 2, for at læse mere.

Grundforløb 1

For dig der har afsluttet 9. eller 10. klasse, inden for de sidste 24 måneder, vil de første 20 uger af din uddannelse bestå af grundforløb 1. På grundforløb 1 skal du vælge dig ind på én af vores fem fagretninger, som du ser herunder.

Fagretninger

På grundforløb 1

Næste opstart - 4. august 2025

Sundhed, stil og design

Drømmer du om at arbejde med mennesker? Har du lyst til at beskæftige dig med kreative processer inden for stil, former og farver, og samtidig lære om tandfaget, service og sundhed? Så kan fagretningen sundhed, stil og design være noget for dig. 

Konstruktion og håndværk

Er du praktisk anlagt, og kan du godt lide at bruge både dine hænder og dit hoved? Kan du se dig selv som arbejdende både udenfor og indenfor, mens du skaber fremtidens Danmark? Så se nærmere på konstruktion og håndværk.

Metal, mekanik og motorer

Kan du afkode en teknisk tegning og se produktionsprocessen for dig? Elsker du at få gnisterne til at flyve i værkstedet? Eller er du til åbne landeveje og store biler? Så kunne arbejdet med metal, mekanik og motorer sagtens være lige dig!

Energi, el og data

Er du logisk tænkende, og synes du, at fremtidens teknologier er spændende? Vil du gerne arbejde med IT-systemer, såvel som værktøj for at løse konkrete problemer? Så kan fagretningen energi, el og data være lige dig!

EUX - Student og bæredygtigt håndværk

Er du ambitiøs, og kan du lide at se resultatet af dit arbejde? Er du glad for både teori og for at bruge dine praktiske evner i et håndværk?

Så er EUX - Student og bæredygtigt håndværk helt sikkert værd at undersøge nærmere.

Når du har afsluttet grundforløb 1, skal du videre på grundforløb 2 for at fortsætte din uddannelse.

Grundforløb 2

Hvis du har afsluttet 9. eller 10. klasse, inden for de sidste 24 måneder og har gennemført grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2. Hvis du er under 25 år og IKKE kommer direkte fra grundskolen, kan du søge optagelse direkte på grundforløb 2. Det er her, din specifikke erhvervsuddannelse begynder og her, du skal vælge din uddannelsesretning. Grundforløb 2 slutter med en grundforløbsprøve.

Grundforløbsprøve

Når du har afsluttet grundforløb 2 og har fået en aftale om en læreplads, skal du videre på hovedforløbet for at fortsætte din uddannelse.

Hovedforløb

På hovedforløbet veksler du mellem at være på skole og at arbejde på din læreplads. Perioden varer typisk mellem 3-4 år. Hovedforløbet afsluttes ved, at du aflægger svendeprøve, og derefter er du klar til at komme ud og arbejde.

Du kan læse mere om hovedforløbet under hver uddannelsesretning.

Oplæring i virksomhed

Skole

Oplæring i virksomhed

Skole

Oplæring i virksomhed

Skole

Oplæring i virksomhed

Skole

Oplæring i virksomhed

Skole

Svendeprøve

EUV -Til dig, der er fyldt 25 år

Er du fyldt 25 år, kan du tage en erhvervsuddannelse som voksen (EUV). Der tages højde for erhvervserfaring og øvrige kompetencer, hvilket betyder, at du kan gennemføre uddannelsen på kortere tid.

På en EUV er der tre måder at blive faglært på. Hvilken der passer til dig, afhænger af dine kompetencer.

Læs mere om EUV