Manden tøver et øjeblik, før han træder frem mod publikum med faste skridt. I venstre hånd holder han noget, der ligner et stykke kul.
"Den her sten er ældre end Jorden," siger han med høj stemme uden brug af mikrofon.
Der er stille i rummet. Eleverne rykker sig uvilkårligt lidt frem i stolene. Hvad mener han? Findes der noget, der er ældre end den planet, vi bor på?
Solsystemets oprindelse og jagten på liv
Det er tidligt onsdag morgen i auditoriet på Campusbuen i Køge. Over 100 HTX-elever fra EUC Sjælland fra alle tre årgange er samlet for at høre oplægget ”Solsystemets oprindelse og jagten på liv i universet”. Foredraget holdes af geofysiker Henning Haack, der er tidligere kurator for den danske meteoritsamling og nu ansat ved Astra Science Talenter i Sorø.
Henning Haack har en god fornemmelse for sit publikum. Mens han fortæller om asteroider, interstellart materialer som støv og gas og eviggyldige spørgsmål om jordens skabelse og liv i rummet, er stemningen præget af nysgerrighed og undren.
Og det er netop nysgerrigheden, som foredraget er tiltænkt at skulle vække blandt eleverne på det naturvidenskabelige gymnasie.
Det fortæller rektor for EUC Sjællands HTX-afdeling, Nynne Afzelius, der har arrangeret foredraget:
"Jeg tror, alle mennesker mindst én gang har tænkt over, hvorfor vi er her. Med sit foredrag præsenterer Henning Haack en naturvidenskabelig skabelsesberetning og giver eleverne et vigtigt perspektiv på de store spørgsmål om vores eksistens," siger hun.
Meteoritter er levn fra solsystemets dannelse
I modsætning til religiøse skabelsesberetninger er den naturvidenskabelige fortælling baseret på geologiske fund og videnskabelig evidens. Teorierne om solsystemets og jordens skabelse tilpasses og omskrives efterhånden, som vi hele tiden bliver klogere og når nye videnskabelige milepæle, fortæller Henning Haack.
"Da jeg var barn, havde vi ni planeter i solsystemet. Nu har vi kun otte, fordi vi med god grund har ændret definitionerne," forklarer han.
Én af de bedste kilder til at forstå, hvordan solsystemet blev skabt for 4,5 milliarder år siden, er ved at studere de meteoritter, som fra tid til anden skærer Jordens bane og styrter ned på Jorden som små eller stor kullignende genstande.
"Når jeg siger, at jeg holder Jordens byggemateriale i min hånd, så er det fordi, at meteoritterne stammer fra dengang solsystemet blev skabt,” siger Henning Haack og løfter sin hånd, så publikum kan se nærmere på den sorte sten.
”Fordi den blev skabt dengang, så indeholder den alle de grundstoffer, der findes på jorden. Alt hvad der findes på Jorden må selvsagt have været til stede i byggematerialet," forklarer han.
Det skulle da lige være med en undtagelse af livet, er der måske flere, der tænker, men også det, har geologen svar på.
”Det, der er det store spørgsmål, er, om der altid opstår liv, hvis vi tilsætter lidt vand og lader det hele simre i 4,5 milliarder år”.
Henning Haack forklarer, at spørgsmålet er simplificeret, men i princippet er det et af de spørgsmål, som astrofysikere over hele verden beskæftiger sig med netop nu.
”Indenfor cirka 10 år vil vi formentlig vide, om liv i universet er almindeligt. Om det almindeligvis vil opstå, hvis en række særlige forhold opfyldes, som fx adgang til vand og tilpas afstand til en stjerne, eller om det er en ekstrem sjældenhed,” siger Henning Haack og tilføjer, at er det sidste gældende, så vil det naturligvis være langt sværere at finde livet.
Selv har Henning Haack svært ved at tro på, at mennesket skulle være det eneste liv i det uendeligt store univers.
Måske én eller to blandt publikum en dag kommer svaret nærmere.