Ifølge rektor for HTX i Køge, Nynne Afzelius, er bevillingen en gamechanger for EUC Sjællands arbejde med inklusion.
"Bevillingen giver uddannelserne mulighed for at udvikle et endnu mere inkluderende uddannelsesmiljø. Vi vil skabe rammer, der understøtter elever med særlige behov, på en måde så det løfter hele klassens læring. Vi skal udvikle tiltag, der gavner både den enkelte og fællesskabet - sådan er vi med til at skabe fremtidens uddannelseskultur", siger hun.
Fokus på faglighed og didaktik
"Vi vil have flere med!" bliver først testet som et pilotprojekt på udvalgte af EUC Sjællands uddannelser, herunder elektriker (EUD), elektriker/tømrer (EUX) og HTX. Over de næste to år vil projektet have følgende tre centrale indsatsområder.
Efteruddannelse af lærere - Nye kompetencer skal klæde underviserne bedre på til at forstå og imødekomme elevernes særlige behov.
Udvikling af nye undervisningsmetoder - Målrettede læringsforløb skal styrke elevernes faglige fundament og motivation.
Brobygningsforløb - Ekstra støtte i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse skal sikre en tryg og stabil start på uddannelsen.
Samarbejde med eksperter
For at skabe de bedst mulige løsninger inddrager EUC Sjælland eksperter på området, f.eks. psykolog Kirsten Callesen, Ung Autisme og ADHD-foreningen.
Erfaringerne fra pilotprojektet skal på sigt udbredes til hele EUC Sjælland - og forhåbentlig inspirere andre uddannelsesinstitutioner i Danmark til at følge trop.
"Vi vil have flere med - og det kræver nytænkning og ansvarlighed. Med denne støtte kan vi tage de første, vigtige skridt", tilføjer Nynne Afzelius.
Projektet starter januar 2025.