Det skal du vide
På GF+ får du hjælp til at blive afklaret om dit fremtidige uddannelsesvalg. Du får også opkvalificeret dine generelle almene og erhvervsfaglige kompetencer, så du kan styrke dine forudsætninger for senere at opfylde overgangskravene til hovedforløbet.
Du kan kun starte på GF+ én gang, ligesom grundforløb 1.
Fagretningen er sammensat af uddannelser, der har faglige fællesskaber og samtidig appellerer til dig, som har interesse for erhverv, hvor arbejdet foregår både inden- og udendørs. Den retter sig mod hovedområdet Teknologi, byggeri og transport, og du kommer tæt på erhvervsuddannelserne murer, tømrer, bygnings- og anlægsstruktør samt bygningsmaler
Undervisningen er primært praktisk og med et anvendelsesorienteret fokus. Det betyder, at værkstedundervisningen er omdrejningspunktet for din tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer.
Der tages udgangspunkt i byggeri fra kælder til kvist. Forløbet vil også indeholde fag som arbejdspladskultur og faglig kommunikation.
Der afholdes ingen afsluttende prøver på GF+. De enkelte erhvervsfag og kombinationsfag afsluttes med en bedømmelse ”bestået/ikke bestået”.
Der er ikke krav om, at fagene skal være bestået for at fortsætte på grundforløb 2.
Adgangskrav
For at kunne starte på GF+, skal du have afsluttet 9. eller 10. klasse for over to år siden.
Hvis det er mindre end to år siden du færdiggjorde 9. eller 10. klasse, så klik HER.
For at kunne starte på GF+ skal du også have karaktererne 02/02 i dansk og matematik.
Hvis du ikke møder dette krav, tilbydes du en optagelsesprøve*.
*Hvis du dumper optagelsesprøven, tilbydes du en samtale med en faglærer eller leder på uddannelsen med henblik på afklaring i forhold til opstart.