Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Som chauffør er du med til at mætte sultne maver og levere livsvigtig medicin

Åbn døren. Sæt dig ind. Træk vejret og mærk stilheden et øjeblik. Det er bare dig og din lastbil. Sæt så motoren i gang og kør ud i det danske land. Landevejen er din, og du kommer vidt omkring, når du hver dag gør en forskel for dine medmennesker, fx ved at levere fødevarer til vores butikker, medicin til vores hospitaler, og når du henter vores affald.

Du er en koordinator på fire hjul, for du bliver ferm til at planlægge dine ruter, din arbejdstid og udfylde vigtige og nødvendige papirer i forbindelse med din kørsel, alt imens du laster og losser din vogn med truck og kran.

VARIGHED
Lastbilchauffør - 1 år og 6 måneder
Godschauffør - 3 år

STED
Næstved

Hvilken slags chauffør drømmer du om at være? Når du tager vejgodstransportuddannelsen, så er det op til dig, om du vælger at transportere varer (godschauffør), hente affald (renovationschauffør), køre med benzin og lignende (tankbilchauffør) eller flytte for Danmark (flyttechauffør). Uanset dit valg, lever du det søde ”nomadeliv” med rimelige arbejdstider, der snildt kan tilpasses et liv med alt, hvad der er vigtigt for dig. Vil du hellere sidde i maskinrummet og styre biksen? Så kan du blive kørselsdisponent og drifte en transportvirksomhed.

På denne uddannelse får du gratis kørekort - Til almindelig bil, lastbil og mere

Hvis du starter på vejgodstransportuddannelsen, er det også en del af din uddannelse, at du får kørekort. Du får både kørekort til almindelig bil, lastbil samt til hænger og sættevogn. 

Hør eleverne tale om uddannelsen

Emner på uddannelsen:

  • Arbejdsmiljø
  • Energirigtig kørsel
  • Farligt gods
  • Gaffeltruckcertifikat
  • Håndtering, stuvning og surring af gods
  • Kundeservice
  • Køreuddannelse (fx kategori B, C og C/E)
  • Logistik
  • National og international transport

Sådan er hovedforløbet på vejgodstransportuddannelsen

Hovedforløbsperioderne planlægges løbende, og du vil som elev altid blive informeret om, hvornår de ligger. 

Valgfri specialefag

På uddannelsen kan man vælge mellem 2 specialer. Med den ene får du Kran E-bevis og arbejder med lastbilmonteret kran. På den anden har du i stedet blokvognskørsel. 

Begge specialer tilbyder, udover specialefagene, kurserne Vejen som arbejdsplads, Energirigtig Kørsel og Konflikthåndtering.

Svendeprøven

Svendeprøven er en individuel prøve, som består af en teoretisk prøve og en praktisk prøve.

Den teoretiske prøve foregår på computer, og spørgsmålene breder sig over hele pensum i uddannelsen.

Til den praktiske prøve trækker du en opgave, som du skal udføre. Det kan fx være at læsse en lastbil korrekt med kran eller læsse og klargøre farligt gods til transport.

Der er to censorer til den praktiske prøve: en vognmand og en chauffør - begge udpeget fra det Faglige Fællesudvalg.

Begge prøver skal bestås for, at du kan få dit svendebrev.

Egenbetaling

Som elev er der enkelte ting, du selv skal betale undervejs i din uddannelse.

Undervisningsmaterialer
Der er ikke udgifter til undervisningsmaterialer på uddannelsen.

Arbejdstøj/Personlige værnemidler
For at kunne følge undervisningen skal du være iført egnet arbejdstøj og sikkerhedssko. Du får information om påklædning ved studiestart. Du har selv udgiften til arbejdstøj.

Værktøj
På skolen stiller vi de redskaber og værktøj til rådighed, som du har brug for.

Ekskursioner
På Hovedforløb 4, i faget International Transport, er du med til at planlægge og deltage i en fagrelevant tur til en virksomhed i udlandet. Denne ekskursion skal betales af dit praktiksted, vognmand, jf. retningslinjer bestemt af TUR

Økonomi

  • ELEVLØN

    Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både under din oplæring og i skoleperioderne.

    SU

    Hvis du er fyldt 18 år og går på grundforløbet, kan du søge om SU, hvis du ikke har en uddannelsesaftale.

    Har du spørgsmål om SU, kan du kontakte

    Næstved - Lotte Andersen 
    LOAN@EUCSJ.DK 25 23 57 51

    Køge - Helle Lyngsmark
    HLYN@EUCSJ.DK 25 23 57 19

    Under 25 år

    Når du er fyldt 18 år, er du berettiget til at søge SU.

    Over 25 år

    Er du over 25 år, kan der være andre økonomiske muligheder. Læs mere om det at være VOKSENLÆRLING

    UNGDOMSKORT

    Du kan få rabat på din daglige transport til og fra skole ved at bestille et Ungdomskort på UNGDOMSKORT.DK

    Ved spørgsmål angående Ungdomskort, kontakt:

    Næstved - Anette Krogh Petersen
    ANPE@EUCSJ.DK 25 23 57 01

    Køge - Helle Lyngsmark
    HLYN@EUCSJ.DK  25 23 57 19

Læreplads og Skoleoplæringscenter

Få gode råd og hjælp til at finde en læreplads, hvis det endnu ikke er lykkedes dig at finde én.

Hjælp og vejledning

Vejlederne kan hjælpe dig med at afklare dine uddannelsesmuligheder. De kan også hjælpe dig med at skifte uddannelse og organisere hjælpemidler som it-rygsæk m.m. Derudover kan de hjælpe dig med mulighederne for at læse videre.

Uddannelseskonsulenterne kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til lærepladser og virksomheder.

Vejledere og uddannelseskonsulenter

Irene Hjort

Vejleder for EUD (Næstved): Tandklinikassistent | Frisør | Personvognsmekaniker | Smed | Industritekniker | Lager og terminal | Vejgodstransport

Dorthe Borchmann

Kontaktperson for RKV og konsulent for uddannelserne: Lager og terminal | Transport | Efteruddannelse

Uddannelsesleder

Ditte-Lene Paustian

Uddannelsesleder: Vejgodstransport | Lager og terminal | Frisør | Industritekniker | Personvognsmekaniker | Smed