Hvis du starter på struktøruddannelsen, kan du gå tre veje: Anlægsstruktør, bygningsstruktør eller brolægger.
Hvor anlægstruktøren tager sig af alt det under jorden, står du som bygningsstruktør for alt det over jorden fx armering, forme, beton og elementer. Det kan være alt fra en lille tilbygning til verdens største byggeplads. Du planlægger, styrer og kvalitetssikrer bygge- og anlægsprojekter fra start til slut. Og du tager dig af de økonomiske og juridiske aspekter af bygge- og anlægsarbejdet.
Som brolægger sørger du for, at vi andre kan kende forskel på veje og fortove, for det er dig, der tager dig af belægning af veje med brosten og fortove med fliser og klinker, og du sætter snorlige rende- og kantsten, så det ser pænt ud. Du er med, når der skal etableres haveanlæg, indkørsler og gadeudmundinger. Som brolægger skal du på en anden skole, når du er færdig med første hovedforløb. De resterende hovedforløb kan du tage på NEXT i Glostrup.
Hør eleverne tale om uddannelsen
Emner på uddannelsen:
- Anlægsteknik
- Byggeri og energiforståelse
- Byggepladsindretning og affaldshåndtering
- Byggeteknik
- Entreprenørværktøj og maskiner
- Kloakteknik
- Nivellering og afsætning
- Teknologi
- Tegningsforståelse
Sådan er hovedforløbet til struktør
For at starte på hovedforløbet, skal du have bestået prøven på grundforløbets 2. del, samt:
-
Matematik, F-niveau
-
Teknologi, F-niveau
Derudover skal du have en uddannelsesaftale med en mester. Har du ikke en uddannelsesaftale, så kan du læse om skoleoplæringscentret
Som hovedforløbselev har du 6 skoleperioder, som varer mellem 5 og 6 uger.
På grundforløbets 2. del til og med 2. hovedforløb følges bygnings- og anlægsstruktøren ad. Brolæggeren skal skifte skole efter 1. hovedforløb. Efter 2. hovedforløb opdeles uddannelserne med forskellige specialer, men eleverne på bygnings- og anlægsstruktøruddannelsen fungerer som en samlet gruppe frem til svendeprøven.
Hovedforløbets primære undervisningssted er Næstved, Jagtvej 2.
Undervisning vil nogle gange være placeret i Køge, Campusbuen 31.
Går du brolæggervejen, kan du tage dit hovedforløb på NEXT i Glostrup.
Du vil altid på forhånd være informeret om undervisningssted og tid.
Valgfri specialefag
Du har mange muligheder for at tage nogle valgfri specialefag indenfor struktøruddannelsen, fx teleskoplæsser og krancertifikater.
Læreplads
Du har grundlæggende selv ansvaret for at finde din læreplads i løbet af grundforløbet, men underviserne på struktøruddannelsen vil altid være behjælpelige med at få kontakt til potentielle lærepladser og guide dig på vej. De kender det arbejdsmarked, som du uddanner dig til. Find inspiration til lærepladssøgning
Svendeprøven
Svendeprøven ligger på 6. hovedforløb for alle uddannelsesretningerne.
Bygningsstruktøren: Du skal lave en teoretisk del, hvor du har en uge til at skrive en rapport, som efterfølgende skal forsvares mundtligt. Afsluttes med en praktisk prøve.
Anlægsstruktøren: Du har også en teoretisk del. Ud over den skal du lave en praktisk prøve i kloak. Prøven varer en dag. Den praktiske del af svendeprøven består af to prøver.
Alle prøver bliver bedømt af to censorer og en faglærer.
Egenbetaling
Som elev er der enkelte ting, du selv skal betale undervejs i din uddannelse.
Undervisningsmaterialer
Du skal regne med en udgift til rekvisitter, bøger og lignende. På grundforløbet ca. 500,- og på hovedforløbet ca. 500,-
Arbejdstøj/Personlige værnemidler
En stor del af undervisningen foregår i værkstedet. Du skal derfor regne med at skulle købe mindst et sæt arbejdstøj. Derudover skal du også have et sæt sikkerhedssko. De koster ca. 600,-.
Værktøj
På skolen stiller vi de fleste redskaber og værktøjer til rådighed, men du skal regne med udgifter til diverse småting, som fx tommestok og blyant til ca. 200,-.
Ekskursioner
Der kan ind i mellem være studieture og ekskursioner i forbindelse med dine skoleophold. På nogle af dem skal du selv betale for forplejning og transport. Spørg altid din lærer, hvis du er i tvivl.
Tilmelding
Al tilmelding foregår gennem
Når vi her på skolen har fået bekræftet dine oplysninger og karakterer, får du besked om optagelse via e-Boks.
Hvis du har en læreplads
Hvis du har indgået en aftale med en mester om ansættelse under din uddannelse skal der underskives en uddannelsesaftale mellem dig, mester og EUC Sjælland. Derfor skal du eller din mester kontakte os. Når uddannelsesaftalen er på plads, bliver du automatisk indkaldt til dit skoleforløb.
Hvis du ikke har en læreplads
Hvis du ikke har en læreplads, men søger direkte ind på grundforløbets 2. del via optagelse.dk, vil du modtage en indkaldelse til afklaringssamtale - uanset om du allerede opfylder karakterkravet på 02 i dansk og matematik i grundskolens afgangsprøve. Under dit grundforløb skal du søge efter en læreplads. Hvis du ikke har fundet en læreplads efter bestået grundforløb, og der er uddannelsesgaranti på din uddannelse, så kan du søge om optagelse til skoleoplæring i skoleoplæringscentret.