Det er slet ikke så tosset at kunne bygge huse. Det er også ret smart at kunne lægge fliser på badeværelser og andre vådrum. Det lærer du, hvis du vælger at blive flisemurer. Her får du al den viden, du skal bruge om fliseteknik. Du lærer fx at beskære fliserne på den rigtige måde, bruge den rette fugemasse og sætte fliser på vægge og gulve i geometrisk og æstetisk flotte mønstre.
Grønt byggeri
Lad os ikke glemme, at murerfaget også er en vigtig spiller, når det kommer til bæredygtighed og grøn omstilling. Under din uddannelse hos os får du mulighed for at lære om innovative løsninger, teknikker og materialer, der gør byggeri mere miljøvenligt.
Her kan du arbejde - eller uddanne dig yderligere
Murere kan ansættes af murerfirmaer eller entreprenørfirmaer. Du kan også være selvstændig med eget firma. Når du vælger mureruddannelsen, lægger du dig ikke fast på et arbejdsliv som murer resten af livet. Du kan sagtens tænke langsigtet, for du kan læse videre til byggetekniker, energiteknolog , kort- og landmålingstekniker eller bygningskonstruktør
Hør eleverne tale om uddannelsen
Emner på uddannelsen:
- Byggeri og samfund
- Bæredygtige materialer
- Digitalt byggeri
- Energiforståelse
- Gulvteknik
- Murerteknik
- Opsætning af fliser
- Systemstillads
- Tag
- Tekniske tegninger
Sådan er hovedforløbet på mureruddannelsen
Som hovedforløbselev har du 5 skoleperioder, som varer enten 5 eller 10 uger.
Du vil altid blive informeret om, hvornår dine hovedforløb ligger.
Valgfri specialefag
Der findes flere valgfri specialefag, herunder murerspecialefag, flisespecialefag, restaurering og renoveringsspecialefag.
Svendeprøven
Svendeprøven ligger på sidste hovedforløb og er en individuel opgave, hvor du skal igennem både en teoretisk og en praktisk opgave. Svendeprøven vurderes af en faglærer samt to skuemestre. Når du har bestået din svendeprøve og afsluttet din læretid hos mester, kan du officielt kalde dig murersvend.
Egenbetaling
Som elev er der enkelte ting, du selv skal betale undervejs i din uddannelse.
Undervisningsmaterialer
Du skal regne med en udgift til rekvisitter, bøger og lignende. På grundforløbet ca. 500,- og på hovedforløbet ca. 500,-.
Arbejdstøj/Personlige værnemidler
En stor del af undervisningen foregår i værkstedet. Du skal derfor regne med at skulle købe mindst et sæt arbejdstøj. Derudover skal du også have et sæt sikkerhedssko. De koster ca. 600,-.
Værktøj
På skolen stiller vi de fleste redskaber og værktøjer til rådighed, men du skal regne med udgifter til diverse småting som fx. tommestok og blyant til ca. 200,-.
Ekskursioner
Der kan være studieture og ekskursioner i forbindelse med dit skoleophold. På nogle af dem skal du selv betale for forplejning og transport. Spørg altid din underviser, hvis du er i tvivl.
Tilmelding
Al tilmelding foregår gennem
Når vi her på skolen har fået bekræftet dine oplysninger og karakterer, får du besked om optagelse via e-Boks.
Hvis du har en læreplads
Hvis du har indgået en aftale med en mester om ansættelse under din uddannelse skal der underskives en uddannelsesaftale mellem dig, mester og EUC Sjælland. Derfor skal du eller din mester kontakte os.
Når uddannelsesaftalen er på plads bliver du automatisk indkaldt til dit skoleforløb.
Hvis du ikke har en læreplads
Hvis du ikke har en læreplads, men søger direkte ind på grundforløbets 2. del via optagelse.dk, vil du modtage en mail med indkaldelse til afklaringssamtale - uanset om du allerede opfylder karakterkravet på 02 i dansk og matematik i grundskolens afgangsprøve.
Under dit grundforløb skal du søge efter en læreplads. Hvis du ikke har fundet en læreplads efter bestået grundforløb og der er uddannelsesgaranti på din uddannelse, så kan du søge om optagelse til skoleoplæring i skoleoplæringscentret.